Posthuset
 
Posthuset
Startside Tilbage Posthuset Hold 'Em Poker Poker Loppen Blind makker Rikkes søndag De to H'er Uret En anderledes kabale, der egner sig for dem, der godt kan lide puslespil og systematisere.

KORT
Der anvendes et sæt piquetkort )32 kort) uden esser.

FORMÅL
Målet er at arrangere kortene, så de ligger pænt fra 7'erne til kongerne i rækkefølge på hver række. Lykkes det, er kabalen gået op.

OPLÆG
Fra start udlægges alle 28 kort på de 32 pladser, der er til rådighed. Herved opstår der 4 tomme pladser.

SPILLET
Kortene skal lægges i ubrudt sekvens fra 7'erne til kongerne og i samme 'farve' på hver af de fire rækker. Man vælger selv, hvilken farve, der skal lægges på hvilken række.

De fire tomme pladser bruges til at omplacere kortene, ligesom breve omkarteres på et posthus. Man flytter et kort hen på en plads, hvorved kortets tidligere plads bliver ledig. Denne plads kan så benyttes til flytning af et andet kort osv.

Kortene må imidlertid ikke lægges på de tomme pladser som det passer én. Følgende regler skal overholdes:

·        Man må aldrig lægge et kort på en plads til højre for en konge.

·        På andre ledige pladser må man lægge et kort, hvis kortet har samme farve og er ét point højere end kortet til venstre

OG/ELLER

·        hvis kortet har samme farve og er ét point lavere end kortet til højre.

Kortene skal altså altid placeres med stigende værdier fra venstre mod højre.

Man kan altid lægge et kort ved siden af et tomt felt, medmindre det tomme felt ligger til højre for en konge. De kort, der ligger i rigtig og ubrudt sekvens fra 7'erne og opad, får en rød ramme omkring sig.

 Ud over første oplæg kan kortene udlægges 2 ekstra gange. Det sker på følgende måde:

De kort, der endnu ikke er lagt i ubrudte sekvenser fra 7'erne og opefter, samles, blandes og lægges ud igen. Pladserne lige efter de ordnede sekvenser lades tomme . Dette kan som sagt gøres 2 gange, hvilket giver 3 spillerunder i alt.

BONUS
Som nævnt er der 3 spillerunder, der adskilles af fornyet oplæg. Går kabalen op i første spillerunde, tæller det som om, den er gået op 3 gange. Går kabalen op i anden spillerunde, tæller det, som om den er gået op 2 gange. Nede i højre hjørne kan man læse, hvilken bonus spillerunden giver. I sidste spillerunde gives ingen bonus.

TIP
Da man altid kan lægge et kort ved siden af en tom plads (bortset fra kongernes højre side), er det en stor fordel, hvis man kan skabe to tomme pladser ved siden af hinanden.

 

Bestil her